Torsdag på Blicherskolen, Spentrup
Kl. 16.00 - 16.30 Hold 6: RandersIdræts Venner
Banesvømning for voksne og unge over 13 år. Der er som udgangspunkt ingen undervisning, men man kan altid få gode råd efter behov hos den underviser, der har livreddertjansen i hallen. Holdet er et særligt tilbud til forældre, undervisere og andre, der gerne vil have lidt uforstyrret haltid. Prisen for at deltage på dette hold er 100 kr. per halvår.
Livredder: Skiftende
Kl. 16.30 - 17.15 Hold 7: Kombiholdet
Hold 7 er for familier med børn i alderen 2-10 år. Børnene behøver ikke have forudsætninger for at deltage på holdet. Undervisningen tager udgangspunkt i vandtilvænning på begynderniveau på det lave vand, men hele bassinet inddrages i det omfang, svømmerne har mod på det. Vi forventer, at alle børn har en voksen med i vandet. Holdet er målrettet familier, der eks. gerne vil have søskende i vandet på samme tid.
Underviser: Jannica
Fredag på Nørrevangsskolen, Randers NØ
Kl. 16.00 - 16.40 Hold 5: Delfiner
Hold 5 er for dig, der er mellem 9 og 15 år, og som allerede svømmer ganske fornuftigt eller har gået til svømning i mange år. Du mestrer både crawl, rygcrawl og måske brystsvømning. Måske har du takket nej til konkurrencesvømning, men vil alligevel gerne svømme og være en del af et hold. Vi svømmer på langs af bassinnet og har først og fremmest fokus på motion og bevægelsesglæde. Der er selvfølgelig stadig tid til både teknisk arbejde og leg på holdet.
Undervisere: Emil og Toke
Kl. 16.40 - 17.20 Hold 1: Haletudser + Hold 4: Guldfisk
Hold 1 er for børn over 2 år, men uden forudsætninger. Vi arbejder med grundlæggende vandtilvænning, og alle børn har forældre med i vandet - uanset barnets alder. Der kan være stor aldersspredning på holdet, da også ældre børn har stor gavn af at begynde her. Her lærer børnene at være trygge og mestre de kompetencer, der gør dem sikre i og omkring vand. Vi bruger ikke bælter og badevinger, men svømmebriller er en nødvendighed.
Underviser: Lene
Hold 4 er for børn mellem 6 og 10 år, der kan klare sig alene på dybt vand uden hjælpemidler i en hel lektion. Børnene, der måske har svømmet fra de var helt små, kan allerede svømme crawl og rygcrawl, og vi arbejder med teknik, spring, dyk og meget mere. På dette hold samler vi den gruppe svømmere, som sagtens klarer sig på dybt vand, men som ikke er klar til at svømme på langs. Her sidder forældrene som udgangspunkt på kanten - og kan nyde udsigten til de gode resultater.
Underviser: Toke og Emil
Kl. 17.20 - 18.00 Hold 2: Gubbier + Hold 3: Guldfisk
Hold 2 er for børn i alderen 4-9 år. Her har børnene allerede styr på det grundlæggende: de kan flyde, dykke og svømme frit uden hjælpemidler. Vi arbejder videre med at lære at svømme crawl og rygcrawl, og forældre er stadig oftest med i bassinnet, selvom børnene i høj grad kan klare sig alene. Det betyder, at vi kan skabe et særligt effektivt læringsmiljø, fordi vi er mange voksne omkring svømmerne.
Underviser: Lene
Hold 3 er for børn mellem 6 og 10 år, der kan klare sig alene på dybt vand uden hjælpemidler i en hel lektion. Børnene, der måske har svømmet fra de var helt små, kan allerede svømme crawl og rygcrawl, og vi arbejder med teknik, spring, dyk og meget mere. På dette hold samler vi den gruppe svømmere, der er relativt nye på dybt vand, og vi fylder gerne op med en håndfuld forældre, der hjælper, så alle får en god oplevelse hver gang.
Underviser: Toke
Aldersintervallerne på holdplanen er kun vejledende: det vigtigste er barnets svømmetekniske niveau. Kontakt os på mail, eller tag en snak med underviseren, hvis du er i tvivl om hvilket hold, der er det rigtige for dit barn.
Sæsonen løber fra september til december og igen fra januar til og med april .Vi holder som udgangspunkt ferie, når skolen holder lukket. Efterårssæsonen begynder 1/9 2024 og forårssæsonen i uge 2.